Mmmm..... cookies...

Afdeling

Mogenstrup
193-0

I den hyggelige lille by, Mogenstrup, som ligger ca. 10 km fra Næstved, opførte Lejerbo Næstved i 1977 en afdeling beliggende på Parkbrynet, Skrædderbakken og Mogenstrup Vænge.

Afdelingen består af 42 attraktive 2 og 3 værelses familieboliger i 1 plan, hvoraf 10 stk. på Mogenstrup Vænge er ældre- og handicapvenlige. I boligerne på Skrædderbakken 6-20 er der forskudt plan med 6 trin. På denne adresse er der også 3 gode ungdomsboliger. Afdelingen råder desuden over 10 ældre- og handicapvenlige boliger beliggende på Parkbrynet, som alle er 2 værelses og hvor lejerne bliver anvist af Næstved kommune.

Boligerne på alle tre adresser er trukket væk fra større veje, hvilket gør området meget roligt, men samtidig centralt beliggende få minutters gang fra dagligvarebutikker og et lille butikstorv.

Mogenstrup byder også på skole, børnehave, idrætsanlæg, svømmehal, læger, tandlæger og golfbane tæt på. Sammen med de gode busforbindelser til Næstved gør det byen til et meget fordelagtigt sted at bosætte sig.

Alle lejemål har egen have og skur (der er dog ikke skur til ungdomsboligerne) og parkeringsmuligheder nær ved. Beboerne er desuden velkomne til at leje beboerhuset i Lejerbos afdeling i Lov for et mindre beløb.

Der er køleskab, komfur og emhætte til hver lejlighed, og det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat dog ikke i ungdomsboligerne.

Boligerne opvarmes med naturgas fra centralt gasfyr.
Aconto varme til dækning af naturgas og aconto vand opkræves sammen med huslejen, hvorimod el afregnes direkte til leverandøren.
Der er fibernet.

Boliginfo

Adresse

Skrædderbakken 22,
4700 Næstved

Boligtype

Familiebolig: Rækkehus

Energimærke

D

Værelser

3 vær

Størrelser

79 m2

Husleje

6906 kr.

Indskud

19750 kr.

Ledig pr.

15. juli 2025

Ledig til.

1. december 2025

Afdeling

Mogenstrup

Lejemålsnummer

2000/50187/47

Send ansøgning
Vis i nærheden
Skoler
Indkøb
Transport

Klausuler

Det er på afdelingsmødet d. 29. oktober 2024 blev det godkendt at der skal installeres varmepumper på lejemålene som ligger på Skrædderbakken, dette vil medføre en huslejestigning på 8,43 % for beboerne i afdeling 193-0. Afdelingens ansøgning hos Landsbyggefonden vedr. renoveringsarbejder er endeligt vedtaget. Byggestart 2025. Det vil betyde en huslejestigning på ca. 24,70%. Man må forvente et genhusningsforløb.

Vedligeholdelse af have påhviler lejer. Manglende vedligeholdelse af haven kan efter omstændighederne betragtes som misligholdelse af lejeaftalen.

Det er tilladt at holde en hund eller en kat i boligen - med undtagelse af ungdomsboligerne. Der skal skriftligt ansøges om tilladelse hos udlejer.

Hvis lejer flytter i forbrugsregnskabsperioden, skal lejer betale for beregning/aflæsning af forbrug. Beløbet opkræves i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugsregnskabet.